0
Kurv: 0,00 DKK
Indtast din søgning
 
1-5 hverdages levering PostNord
Fragt kun 39,- Fri fragt over 499,-
14 dages returret Fri ombytning
Hverdagsluksus til de små Str. 0-8 år

Vaskeråd

Vaskeråd

Hvilke farver kan vaskes sammen? Hvilket vaskeprogram skal jeg vælge? Hvad betyder håndvask? Disse spørgsmål har man formentlig spurgt sig selv eller andre på et tidspunkt. Noget tøj er mere sart end andet og skal i nogle tilfælde vaskes i hånden. Nogle pletter kan være meget svære at få af – og gode råd kan være dyre!

Er uheldet ude, og dit barn f.eks. har spildt tomatsovs, bleen ikke har holdt inde, eller leg udenfor blev for vildt, så gælder det om at handle hurtigt. Der findes ikke den rigtige måde at vaske pletter af. Det afhænger meget af stoftype, farver, og hvad pletten kommer af.

Det meste tøj har vaskeanvisninger, der vejleder ift. vasketemperatur, vaskeprogram, og hvordan tøjet skal behandles efter vask.

Jeg har derfor prøvet at lave en vaskeguide, som du kan få inspiration af. Jeg anbefaler altid, at man kigger på vaskeanvisningen i tøjet og derudfra vasker tøjet på den rette måde.

Jeg har nederst på siden indsat et link med de forskellige symboler med beskriveler samt betydningen heraf og håber, det kan hjælpe dig.

Når solen er fremme, tørrer man gerne sit tøj udenfor - oftest om sommeren. Vi anbefaler altid, at man tørrer sit tøj i skyggen, således at tøjet ikke mister farve eller bliver misfarvet af solens stråler.

Strik bør liggetørre, så det ikke går ud af facon. Ønsker man derimod at bevare strikkens blødhed, bør det tørretumbles.

Er det nødvendigt at stryge tøjet, anbefaler jeg, at man stryger det på vrangen. Ligeledes bør man ikke stryge ovenpå printmotiver, perler/palietter eller glimmer.

Vask gerne tøjet før brug, så overskudsfarve, kemirester mm. vaskes ud.
 

Vask af regn- og overtøj

Somme tider sker det, at børns tøj skal have en vasketur – og det gælder naturligvis også deres regntøj. Man skal dog ikke vaske regntøj, som man vasker alt andet tøj. Mange gange kan man slippe afsted med at vaske tøjet med en hårdt opvreden klud. Det er super smart, for du sikrer, at regntøjet holder i længere tid. Alternativt skal det vaskes på et håndvaskprogram på 30 grader UDEN vaskemiddel, fordi regntøj ikke kan tåle almindeligt vaskemiddel. Det kan nemlig få vand-søjletrykket til at falde, og vandtætheden kan ligeledes falde.

Når regntøjet skal tørre efter vask, er det bedst at lade det lufttørre. Er solen fremme, skal det helst ligge i skyggen – i hvert fald hvis man gerne vil undgå misfarvning.

Vask af overtøj skal ske efter anvisning i tøjet.

Det kan somme tider være uoverskueligt at holde styr på, hvad de forskellige symboler, der fremgår af vaskeanvisningerne i børnenes tøj, betyder. Derfor er denne oversigt rigtig god, fordi den giver en kort beskrivelse af, hvad de betyder.

Klik her og læs om de forskellige vaskesymboler.