0
Kurv: 0,00 DKK
Indtast din søgning
 
Fragt fra 39 DKK Fri fragt over 399 DKK
Kundeservice info@lillespirrevip.dk
Levering 1-3 hverdage PostNord el. GLS
Stort udvalg Mange kendte mærker

Lille Spirrevip går efter kvalitetstøj

Lille Spirrevip går efter kvalitetstøj

Tænk bæredygtigt og køb økologisk tøj på Lille Spirrevip

Miljø, bæredygtighed og økologi er begreber, som vi alle har stiftet bekendtskab med før eller siden – uanset sammenhæng. Vi lever nemlig i en verden, hvor man er begyndt at tænke meget mere på, hvor produkterne er fra, og især hvordan de er blevet til. Det drejer sig om fødevareprodukter og miljø, men i sandhed også om tøj. 
Den store interesse for miljø, bæredygtighed og økologi har smittet af på, hvilke krav der stilles til produktionen af det tøj, man iklæder sine små spirrevipper.

På Lille Spirrevip går jeg efter kvalitetstøj, og i den sammenhæng vil jeg fortælle jer lidt om økologisk og bæredygtigt tøj – og et mærke, som kombinerer værdierne strålende og producerer kvalitetstøj: Oeko-Tex.

Oeko-Tex
Med Oeko-Tex er der altid garanti for, at en vare er kontrolleret for indhold af sundhedsskadelige kemikalier. Det er desværre ikke til at se eller føle på tøjet, om det indeholder disse kemikalier, og oftest er det kun meget få kemikalier, der forsvinder, efter tøjet bliver vasket. 
Det er dog muligt at købe tøj uden alle de sundhedsskadelige stoffer, netop fordi der i dag er mange alternative og ufarlige kemikalier og metoder, som producenterne bruger i stedet for.
Nogle virksomheder, både i Danmark og i udlandet, har ikke en decideret politik omkring kemikalier i tøj, og derfor findes der desværre meget tøj, som indeholder de sundhedsfarlige kemikalier. Nogle af de kemikalier, som bruges, kan være allergi- eller kræftfremkaldende og er derfor ikke stoffer, som vores små spirrevipper skal lægge hud til. Specielt i baby- og børnetøj er de farlige kemikalier meget problematiske, fordi børn ofte sutter på deres tøj.

Med mærket Oeko-Tex er du netop sikret, at sådanne farlige stoffer holder sig langt væk fra tøjet og ikke laver nogen skade på dit barn. Det er nemlig kun produkter fastsat i Oeko-Tex Standard 100, som er en guide til produktion af sundt tøj, der kan tillades i produktionen.

Oeko-tex finder du bl.a. hos mærkerne Bow’s by Stær, ByLindgren, EN FANT, MiniPop, og Small Rags.

Økologisk tøj

Det meste af det økologiske tøj, du kan få, er økologisk bomuld. 
Især helt små børn er ret følsomme overfor alle disse giftige stoffer, så hvis økonomien er til det, så er det et super godt sted at prioritere økologisk tøj. Især på det tøj, der sidder tættest på huden, altså bodystockings, undertøj, strømper, bluser osv. 

På Lille Spirrevip har jeg et stort udvalg af økologisk tøj fra bl.a. Organic Zoo og By Heritage.

Bæredygtigt tøj

Bæredygtighed har du formentlig også hørt en masse om. Måske også i relation til tøj? Tøj er nemlig noget, som belaster miljøet rigtig meget – og det er faktisk i alle faser af tøjets livscyklus. 
Bæredygtigt tøj er tekstiler, der produceres under krav til, hvilke råvarer det laves af, hvordan det skal genanvendes, og hvordan det nedbrydes, når det har aftjent sin værnepligt og bliver smidt ud. Hvis du ønsker at købe bæredygtigt tøj, som ikke skader miljøet i lige så høj grad, skal du gå efter økologisk bomuld, uld, hamp eller hør, der er dyrket uden brug af kemikalier og kunstgødning. Du kan også købe tøj i god kvalitet, så barnet kan bruge det igennem lang tid, og det kan blive brugt til at give stafetten videre, sådan at næste generation kan drage nytte af det.

Hos Lille Spirrevip har vi derfor stor fokus på kvalitetstøj som netop af samme grund kan gå i arv til de mindre søskende.

De bedste hilsner 

Heidi, Lillespirrevip.dk